PRINT | TIP EN VEN
Januar satte varmerekord
Af Kenneth Husum, husum@mja.dk
VEJR: Sveder du? Ja, så er det måske, fordi januar satte varmerekord.
Sådan føles det måske ikke her, men når det gælder den globale temperatur, så var temperaturerne i januar de højeste i de 32 år, hvor gennemsnitstemperaturen er blevet målt for hele jorden. Satellitmålingerne bliver foretaget af University of Alabama i Huntsville, USA.
Så mens vi går og fryser, så er der andre dele af kloden, der har det varmere end normalt.
I Silkeborg var gennemsnitstemperaturen på - 3,1 grad, oplyser vejrhjemmesiden Silkeborg-vejret.dk. I gennemsnit plejer januar-temperaturen at være på 1,4 grader - plusgrader, altså.
Så lige i vores del af verden er der hundekoldt i år, og det bliver sandsynligvis ved et stykke tid endnu.
Ifølge vejrprognosen fra Danmarks Meteorologiske Institut er der udsigt til frost i mindst en uge endnu.
Del artiklen eller bliv medlem af vores gruppe på Facebook








































.jpg)








_1.jpg)































