Tip os
Anette Nybo Henriksen (forrest) var i sine år som Voel-Svostrups sognepræst blandt andet med til at genindvie Svostrup Kirke i 2007.
Foto: Jens Anker Tvedebrink

Tidligere Voel-præst er tilbage

25. november 2016, 14.18

VOEL Den tidligere Voel- og Svostrup-præst, Anette Nybo, kommer på gæstevisit i sine to tidligere kirker søndag den 27. november.

Det sker i anledning af, at det nu er 25 år siden, at Svostrup og Voel sogne blev lagt sammen til ét pastorat.

Derfor har menighedsrådet inviteret tidligere sognepræst Anette Nybo samt organist Tine Fenger til at holde jubilæumsgudstjeneste i begge kirker, idet de for 25 år siden varetog gudstjenesten i begge kirker.

Den første jubilæumsgudstjeneste er i Svostrup Kirke og den næste i Voel Kirke. Herefter er der kirkefrokost i Voel Præstegård.

Det var i 2008, at Anette Nybo Henriksen stoppede som den lokale sognepræst, da hun fik et embede på Sjælland.


Ordet er dit