Tip os

Post Nord rykker ind i Kragelund, Funder Kirkeby og Grauballe

Der bliver postekspedition i Lokalbrugsen i Kragelund, Spar i Grauballe og Min Købmand i Funder Kirkeby
18. december 2016, 17.53

KRAGELUND/FUNDER KIRKEBY/GRAUBALLE Den fortsat stigende nethandel får Post Nord til at åbne tre nye »posthuse« i Kragelund, Grauballe og Funder Kirkeby. Det er Lokalbrugsen i Kragelund, Spar i Grauballe og Min Købmand i Funder Kirkeby, der fra 9. januar nu også kommer til at huse posthuse.

- Det er en stor glæde, at vi med de tre nye posthus kan øge tilgængeligheden og gøre det endnu lettere for kunderne i Kragelund, Grauballe og Funder Kirkeby, når pakkerne fra den stigende nethandel skal hentes og sendes, siger Lene Torstensson, distriktschef i Post Nord.

I de nye posthuse kan kunderne hente og sende pakker og breve samt købe frimærker og pakkeporto i hele butikkernes åbningstid.

I alt har Post Nord omkring 1575 udleveringssteder over hele landet, hvoraf de ca. 1100 er posthuse og de ca. 475 er Pakkebokse.


Ordet er dit