Tip os
  • 1/: Torsten Nielsen.
  • 1/:

Nipper og borgmesteren talte til erhvervslivet på nytårskur

12. januar 2017, 10.18

VIBORG Et fyldt lokale, en opdatering fra borgmester Torsten Nielsen (K), et inspirerende oplæg fra Grundfos-direktør Mads Nipper og godt humør fra de cirka 300 fremmødte udgjorde ingredienserne i årets nytårskur for Viborg Kommunes erhvervsliv.

Borgmester Torsten Nielsen kunne fortælle om et begivenhedsrigt 2016, en by i vækst og spændende udsigter til fremtiden:

- Når det går så godt i Viborg Kommune, så skyldes det ikke mindst et godt samarbejde mellem kommune og jer i erhvervslivet, på uddannelsesinstitutionerne, i foreningerne og kulturlivet. Det er jer i erhvervslivet, der med iværksætterlyst, mod og evner skaber udvikling og vækst, sagde borgmesteren.

Efter en statusopdatering på de store emner i Viborg Kommune, kunne de fremmødte lade sig inspirere af Mads Nipper, administrerende direktør i Grundfos. Som en global virksomhed, påvirkes Grundfos af faktorer, der kan spænde fra den lokale arbejdskraft til præsidentvalg i USA og trusler om handelsbarrierer.

Men uanset eksterne påvirkninger, rådede Mads Nipper de fremmødte til at fokusere på virksomhedens kerneydelse og det, der skaber værdi for kunderne. Som mangeårig chef i LEGO ved Mads Nipper af erfaring, at netop fokus på kerneydelsen er vigtig. ks


Ordet er dit