Tip os
Anders Steensgaard viser et af sine indendørs fly frem ved sidste års flyvning i Jysk Arena.
Foto: Bent F. Hansen.

Modelflyvning i Jysk Arena

11. januar 2017, 08.48

SILKEBORG På søndag den 15. januar afholder Modelflyveklubben Silkeborg El & Svæv åbent hus i forbindelse med klubbens indendørs modelflyvetræf i Jysk Arena hal A.

Der vil være rig lejlighed til at se udstillede modelfly, helikoptere og drone samt opleve flyvning ved både klubbens egne piloter og piloterne fra andre af landets modelflyveklubber, der kommer til Silkeborg for at flyve i Jysk Arena. En af verdens bedste piloter med modelhelikoptere, Rasmus Jakobsen fra SES, vil give opvisning.

Klubben medbringer desuden en simulator, hvor det vil være muligt for interesserede gæster at prøve kræfter med modelflyvning.


Ordet er dit