Tip os
Der er blomster foran huset på Amstrup Bakke, hvor de seks mennesker døde.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Krise-beredskab fortsat på plads i Ulstrup

Ulstrup Skole og Ulstrup Børnehus får psykologbistand
12. januar 2017, 10.04

ULSTRUP Familietragedien i Ulstrup har sat sit præg på Ulstrup Skole og Ulstrup Børnehus de seneste dage.

Familien fra Amstrup Bakker havde en søn i børnehaven og to børn i skolen.

På Ulstrup Skole har der tirsdag og onsdag været fire psykologer fra Favrskov Kommunens pædagogisk og psykologisk rådgivning for at hjælpe skolekammerater til de to børn gennem situationen.

- I Ulstrup Børnehus havde man på forhånd mandag samlet personalet til briefing, så det var rustet til at tage imod børn og forældre, fortæller Rasmus Møller, der er direktør for kommunens børne- og skoleområde.

I dag har der forsat været et tilkaldeberedskab hos PPR, hvis skolen skulle have behov for det.

Rasmus Møller fortæller, at nogle af klasserne på skolen skulle bruge en del tid på at komme videre med undervisningen ovenpå tragedien.

På skolen var der mindesammenkomst onsdag, hvor der blev holdt et minuts stilhed.

Også i børnehaven blev børnene i går fortalt om, hvad der var sket.

Også den klasse på Favrskov Gymnasium, hvor den ældste pige gik, har fået hjælp fra eksperter.


Ordet er dit