Tip os
Danmarks Naturfredningsforening, Harrild Hedes Venner og Naturstyrelsen inviterer på nytårsvandretur på Harrild Hede.
Foto: Tom Laursen

Kom i form på Harrild Hede

07. januar 2017, 07.33

Ikast-Brande Søndag 8. januar inviterer Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Harrild Hedes Venner og Naturstyrelsen på nytårsvandretur på Harrild Hede.

Udgangspunktet er Naturcenter Harrild Hede, Fasterholtvej 36, 7330 Brande.

Turen ledes af skovfoged Hans Jensen, der vil føre deltagerne på en tur langs Holtum Å, over Castenschiolds Hede og forbi Kaptajnsgården. Undervejs er der kig over ådalen, udsyn til hedeflader, hvidtjørnsletten og nyere skovplantninger.

Turen går også forbi en række kulturspor som engvandingskanaler, akvædukt, Castenschiolds pryddysse og meget andet.

Vandreturen varer cirka to timer. Efter turen byder frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening og Harrild Hedes Venner på en portion varm suppe.


Ordet er dit