Tip os
Mathias Madsen har rollen som »Pinocchio« på Silkeborg Ny Teater.

Klassiker på Silkeborg Ny Teater

Mandag aften er der premiere på børneforestillingen »Pinocchio«
23. januar 2016, 10.50

SILKEBORG Silkeborg Ny Teater har mandag premiere på børneforestillingen »Pinocchio«, som er den velkendte historie om dukkemageren Gepetto, som mere end noget andet ønsker sig en søn.

En dag snitter han dukken Pinocchio, som er meget livagtig. Den Blå Fe hører Gepettos ønske og forvandler Pinocchio til en næsten levende dreng. Pinocchio er både lidt fræk og lidt ulydig, men får hjælp af Jesper Fårekylling på rejsen gennem flere farlige eventyr, og under hans forvandling til en artig og lydig dreng som ikke lyver.

»Pinoccio« kan ses til 10. april.

Mandag 25. januar kl. 19.30: Silkeborg Ny Teater, Gjessøvej 40 c: Premiere på »Pinocchio«


Ordet er dit