Tip os
Grupperådsformand Anne Mette Øjenholt Ganic fra KFUM-Spejderne i Fårvang og 11-årige Mark håber at få solgt rigtig mange juletræer, så der bliver penge til at komme på landslejr næste år.

Fårvang-spejdere sælger juletræer

04. december 2016, 09.07

FÅRVANG KFUM-Spejderne i Fårvang slår lejr hos Duelunds Planteskole på Viborgvej i de næste to weekender 10.-11. december og den 17.-18. december.

Her vil de brygge kaffe, kakao og gløgg og servere bål-pandekager, vafler og æbleskiver og på den måde hygge om alle de kunder, der kommer for at få sig et juletræ. Spejderne arbejder nemlig på at skaffe penge til, at de næste år kan deltage i den store landsspejderlejr i Sønderborg.

Derfor er de gået i samarbejde med den lokale planteskole om juletræssalget, der så vil komme spejderne til gode.


Ordet er dit