Tip os
Bent Hansen (S): Jeg kunne ikke se mig selv sidde som 73-årig som formand for regionsrådet.
Foto: Jens Anker Tvedebrink

Bent Hansen stopper

Regionsrådsformanden vil ikke genopstille til valget i november
02. januar 2017, 11.00

VIBORG Efter 35 år i regionspolitik har Bent Hansen valgt, at det igangværende år skal være det sidste. Han fortæller i en pressemeddelelse, at han ikke stiller op til en ny periode i regionsrådet.

- At standse op og vurdere, hvornår det er tid at prioritere anderledes, har været svært. Julen 2016 har været brugt på mange overvejelser og tanker og mange gode samtaler med mine nærmeste. 68 år er som sådan kun et tal, men alligevel løber ingen fra sin alder, selv om jeg fortsat forsøger at holde mig i form med badminton og løb. Derfor er min konklusion klar og endegyldig: jeg stiller ikke op. Jeg føler mig fortsat på toppen, og vil derfor påbegynde en ny fase i mit liv med gå på mod og stor livslyst, siger han.

Bent Hansen har arbejdet med regionspolitik i 35 år - og har altså nu påbegyndt det sidste.

- Nu er det familien, det åbne universitet og syv børnebørn, der skal tage min tid. Dukker der en spændende opgave, som ikke har noget med politik at gøre, op, vil jeg da overveje det, siger Bent Hansen.


Ordet er dit