Tip os
Den tidligere landmand, Per Lassen, der i dag er halinspektør i Sjørslev, har taget sig en uddannelse som NLP coach og reiki healer.

Aften om personlig udvikling

I slutningen af januar er der temaaften i Sjørslev om personlig udvikling
04. januar 2017, 08.46

SJØRSLEV Tirsdag den 31. januar er der temaaften i Sjørslev Sognegård med overskriften »vejen til det gode liv - hvor langt er du kommet?«.

Det er en temaaften arrangeret af egnscenterets kultur- og aktivitetsforening om personlig udvikling.

Inge Grethe Ludvigsen, som er indehaver af Yes2life-Nordisk NLP Akademi i Silkeborg, indleder aftenen med at fortælle om sit arbejde gennem 25 år med blandt andet coaching, terapi, supervision, uddannelse og formidling.

Inge Grethe har hjulpet mange mennesker videre på vejen til et bedre liv, hvor der har været mere eller mindre barske personlige udfordringer med for eksempel lavt selvværd, begrænsende overbevisninger, trauma eller stress.

Hvordan en terapi-session foregår rent praktisk, vil Inge Grethe også give publikum et indblik i, hvoefter der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Efter pausen ser man nærmere på kroppens forunderlige måde at fungere på. Her fortæller Irene Beider om healing, og om hendes erfaringer med clairvoyance. Irene er reiki master teacher, og har mange års erfaring som alternativ behandler. Til sidst fortæller halinspektør i egnscenteret i Sjørslev, Per Lassen, om nogle af sine personlige erfaringer fra et liv med mange udfordringer, der førte til en uddannelse som NLP coach og reiki healer.


Ordet er dit